Byen og området - Alpelejlighed

Gå til indhold

Hoved menu:

Byen og området

Bad Gastein

...byen med alt indenfor wellness, golf og skiløb.


Man får hurtigt lyst til at kalde Bad Gastein for en gammel østrigsk perle. Gasteinertal er 20 km lang og har bestået i århundreder. Byen blev bygget med øje for kursted pga. de mange varme kilder i undergrunden. De gamle mondæne bygninger vidner om en tid, hvor mange prominente gæster som konger og kejsere, drog hertil for at pleje sig selv. Det samme gør folk på skiferie også den dag i dag. Mange vælger dog at slå to fluer med et smæk, kombinationen af skiløb om dagen og et varmt og nærende termalbad om aftenen, udgør en fantastisk cocktail til skiferien.

Gennem årene har Gasteinertal så udviklet sig til et overvældende skisportsområde, som giver udfordring til de fleste løbere. De 4 større byer Bad Gastein, Bad Hofgastein, Dorfgastein og Sportsgastein er i dag en del af det store østrigske skiparadis Skiverbund Amadé, som bl.a. indeholder St. Johann og Wagrain.

Dette område tilbyder over 200 km. pister som strækker sig fra 825 meter til over 2600 meter. Desuden er der opsat en funpark, for dem, der ønsker lidt mere udfordring. Da området er i mange forskellige højder, kan det virke lidt uoverskueligt. Derfor er der gratis transport med skibus, som for eksempel kan benyttes, hvis målet er at erobre Sportgastein. Her kommer vi højt op og møder en smuk udsigt og prangende skiløb. Sportgastein har lange og stejle nedfarter, hvorimod Bad Hofgastein tilbyder blandet skovkørsel og hyggelige nedfarter. Bad Gastein lægger navn til en stor niveaufordeling så alle har mulighed for, at få det bedste ud af skirejsen.

Bad Gastein er meget andet end kun skiløb. Byen forekommer mange en smule mystisk med de gamle kæmpe hoteller sprængt ind i bjergsiderne. Men det gør kun byen mere attraktiv og spændende at besøge. Byen summer nemlig af liv, især om aftenen vågner de små og store steder op, så folk kan få deres sult og tørst stillet.

Foruden skiløbet bør I besøge et af de mange kursteder og lade jer forføre ind i en verden af skønhed og velvære. Herefter kan man så iklæde sig det stive puds og besøge, nok den smukkeste bygning i Bad Gastein, nemlig det store kasino. Derefter er man klar til nattelivet i Bad Gastein.

Er man til en mere aktiv og hyggelig aften, kan man tage et smut i skøjtehallen eller en tur på kælkebanen sammen med vennerne eller familien. Shopping mulighederne er selvfølgelig også til stede på skirejsen. Som gammel kurby, er forretninger som forhandler juveler, pelse og anden eksklusivitet også en naturlig del af billedet.



 
Tilbage til indhold | Retur til hoved menu